Præsentation
Vi foretog en præsentation af BeerWell på dens nuværende stadie. Det viste sig at der fortsat var en del detaljer som vi skulle tage stilling til:
- Endelig specifik funktionalitet (både mekanisk og mht programmering)
- De dertilhørende nødvendige komponenter
- Den endelige systemiske opbygning
- Prototype design
- Anti-skumfunktion (evt. 3-ugers)
- Mængdemåling ved kalibrering af evt flowsensor (evt. 3 ugers)
- Tilpasning til forskellige typer glas (Delvis implementering)
Vi talte frem og tilbage om de forskellige problematikker og kom frem til:
At vi som udgangspunkt skulle arbejde på hovedfunktionen, så vi kan afprøve en mekanisme som:
- Åbner og lukker for væskeflow gennem vandslange
- Er forbundet med en app, hvor man (indtil videre) styrer væskemængden ved faste tidsintervaller
- Kan foretage simuleret (mobil-)betaling ved hjælp af en NFC-chip og en NFC chip læser, som åbner appen.
Vi lavede et umiddelbart udkast over apparatet som det er tiltænkt på nuværende tidspunkt.
